Yoga
Yoga hos Zen Living
Yoga handler for mig ikke om at kunne stå på hovedet eller være smidig. Det handler om at skabe kontakt til kroppen, finde ro i sindet og skabe balance i hverdagen.
Jeg underviser med fokus på nærvær, åndedræt og bevægelse, hvor alle kan være med – uanset alder, erfaring eller fysiske forudsætninger. Hver undervisning tilpasses deltagerne, så du føler dig tryg og mødt dér, hvor du er.
Hos mig er yoga et frirum, hvor du kan sænke tempoet, styrke kroppen og give dig selv tid til fordybelse.
Jeg underviser bl.a. i:
- Yin Yoga
- Blid Yoga
- Flow Yoga
- Restorativ Yoga
- Kundalini Yoga
- Child Play yoga
- Meditation
- Yoga Nidra
- Breathwork
Mine uddannelser
- Certificeret Yin Yoga-lærer
- Certificeret Restorativ Yoga-lærer
- Certificeret Kundalini Yoga-lærer
- Uddannet i Meditation
- Uddannet i Yoga for børn
- Pilates Matwork-instruktør
- Mere end 12 års erfaring som underviser på Pilates Reformer
Jeg videreuddanner mig løbende, så min undervisning bygger på både solid faglig viden og mange års praktisk erfaring.
Undervisning
Jeg tilbyder:
- Faste yogahold
- Privatundervisning
- Firmayoga
- Workshops
- Events
- Retreats i Danmark og Spanien
- Online undervisning efter aftale
Privat yogaundervisning
Individuel yoga med fokus på dig
Privat yoga er for dig, der ønsker et skræddersyet forløb med fokus på netop dine behov. Undervisningen tilpasses dig – uanset om du ønsker mere ro, mindre stress, øget smidighed eller færre spændinger.
Priser
60 min.
Yoga og afspænding – 500 kr. eksl. moms
90 min.
Yoga, afspænding og guidet meditation – 650 kr. eksl. moms
Personlig yogavideo
Få optaget et personligt yogaprogram, skræddersyet til dig og dine behov. Vi optager øvelserne sammen, så du har din egen video, som du kan bruge hjemme mellem dine sessioner.
Et effektivt redskab til at fastholde dine øvelser og skabe kontinuitet i din praksis.
Pris: 1.200 kr. eksl. moms
Holdyoga
Jeg underviser faste yogahold hos Yogimind i Hillerød samt i Impuls Fitness Club & Livsstil i Holte og Fredensborg.
Her er du velkommen, uanset om du er nybegynder eller har dyrket yoga i mange år. Min undervisning er nærværende, rolig og tilpasses deltagerne, så alle kan være med.
For holdplaner, priser og tilmelding henviser jeg til Yogiminds og Impuls Fitness Club & Livsstils egne hjemmesider.
Firmayoga
Skab mere trivsel, energi og balance på arbejdspladsen med yoga, der tilpasses jeres behov.
Fra 1.200 kr. ekskl. moms + eventuel kørselsgodtgørelse.
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.