Hvornår tog du sidst en pause?

Ikke bare en pause fra hverdagen - men en pause til dig selv.

Et retreat hos Zen Living er en invitation til at sænke tempoet og lægge hverdagens krav og forventninger lidt på afstand. Gennem yoga, pilates, fascia-træning, meditation og tid i naturen  skaber vi rammerne for  ro, fordybelse og ny energi.

Her er der ingen forventninger om at præstere - kun plads til at trække vejret, mærke kroppen og være præcis den, du er.

Kommende retreats i udlandet

Nye retreats i udlandet samt dags-og weekend retreats i Danmark er under planlægning.
De næste datoer offentliggøres her. Hold øje med siden

 

Luksus Yoga & Fascia Pilates Retreat i Grækenland

16.–23. maj 2027

 

En uge med bevægelse, ro, fordybelse og forkælelse

Har du lyst til at træde ud af hverdagen for en stund?

En uge, hvor tempoet sænkes, kroppen får plads, og du kan mærke dig selv igen.

Vi inviterer dig med til Evia Silence Retreat på den smukke græske ø Evia – et helt særligt sted omgivet af natur, hav, bjerge og den ro, der opstår, når der ikke er andet, du skal nå.

Her skaber vi en uge, hvor yoga, pilates fascia-træning, meditation og nærvær går hånd i hånd med lækker vegetarisk mad, afslapning, fællesskab og tid til dig selv.

YOGA • PILATES FASCIA • MEDITATION

Vi har sammensat et varieret program, hvor kroppen både får mulighed for at blive stærkere, mere smidig og mere fri – samtidig med at sindet får mulighed for at falde til ro.

Yin Yoga
Langsomme og dybe stræk, hvor kroppen får tid til at slippe spændinger, og du kan vende opmærksomheden indad.

Yoga Flow
Yoga Flow, hvor åndedræt og bevægelse forbindes, og hvor du mærker både energi og nærvær.

Restorative Yoga
Blid og støttende yoga, hvor kroppen får lov til at hvile og restituere.

Yoga Nidra
En dyb guidet afspænding, hvor du inviteres ind i en tilstand af dyb hvile og ro.

Meditation & afspænding
Vi skaber små pauser, hvor du kan lande, trække vejret dybt og bare være.

Dansende Yoga
En legende og fri form for bevægelse, hvor vi slipper kontrollen, følger musikken og lader kroppen bevæge sig.

Pilates Fascia-træning
Vi kombinerer Pilates med fascia-inspireret træning og arbejder med styrke, stabilitet, balance, kropsbevidsthed, mobilitet og bevægelighed. Med forskellige bevægelser og teknikker arbejder vi med kroppens fasciesystem og har fokus på smidighed, mobilitet, kropskontakt og fri bevægelse.

ET RETREAT MED PLADS TIL DIG

Vi tror på, at et retreat ikke skal være endnu en ting, du skal præstere.

Derfor vil der mellem vores sessioner være god tid til at nyde stedet og gøre præcis det, du har brug for.

Tag en dukkert.

Læs en bog.

Gå en tur.

Nyd solen.

Tag en lur.

Tal med de andre.

Eller find et stille sted og vær helt alene.

Du vælger selv, hvor meget du vil deltage i.

EVIA SILENCE

Evia Silence ligger i det smukke område omkring Porto Buffalo på Evia.

Her mødes natur, hav, bjerglandskab og græsk historie i en helt særlig atmosfære.

Området har rødder langt tilbage i den græske historie og er forbundet med fortællinger fra den antikke mytologi om blandt andre Hera, Zeus, Io og Argos.

Det er et sted, hvor man hurtigt mærker, at livet kan leves lidt langsommere. Her er plads til at trække vejret. Plads til at være. Og plads til at nyde de små ting.

LÆKKER VEGETARISK MAD

Maden er en vigtig del af oplevelsen.

Der serveres lækker vegetarisk morgenmad og aftensmad med inspiration fra det græske og middelhavsinspirerede køkken.

Friske grøntsager, urter, olivenolie, bælgfrugter og sæsonens råvarer er en del af de smukke måltider.

Der kan blandt andet være græske specialiteter som dolmadakia, dakos, moussaka, grillede grøntsager, friske salater og hjemmelavede desserter.

Der er desuden mulighed for at tilkøbe snacks og forskellige forfriskninger, hvis du har lyst.

MERE END YOGA

Når du ikke er på måtten, er der masser af muligheder for at opleve Evia.

Du kan vælge at gøre ugen helt stille – eller tilføje nogle ekstra oplevelser.

Vandreture i den smukke natur

Tur til Zarakes Village

Winery tour på Evia og tur til Karystos

Bådtur på Evia Sea og besøg i havgrotter

Vandfaldstur med river trekking og hiking

Sejltur

Dykning

Andre lokale oplevelser og aktiviteter

Alle aktiviteter er frivillige og tilkøbes særskilt.

FORKÆLELSE TIL KROP OG ANSIGT

Har du lyst til lidt ekstra forkælelse, tilbyder vi under opholdet behandlinger til en særlig retreatpris.

Japansk Lifting
En skøn og afslappende ansigtsbehandling, hvor vi arbejder med ansigtet og skaber en følelse af både løft og dyb afslapning.

Fascia Massage
En behandling med fokus på kroppens bindevæv, spændinger og bevægelighed – og på at skabe en større følelse af frihed og velvære i kroppen.

6 NÆTTER PÅ EVIA SILENCE

Når vi ankommer til Evia Silence, begynder vores retreat.

Her har vi seks nætter til at fordybe os i yoga, pilates fascia-træning, meditation og nærvær.

Der vil være 2–3 undervisningssessioner dagligt samt meditationer.

Dagene vil have en rolig rytme med morgenbevægelse, afslapning, eftermiddags session og god-nat yoga/meditation.

Der vil være god plads mellem aktiviteterne, så du både kan være aktiv og trække dig tilbage.

Det handler ikke om at nå mest muligt. Det handler om at mærke mest muligt.

DET FÅR DU

6 overnatninger på Evia Silence

Vegetarisk morgenmad

Vegetarisk aftensmad

Et varieret program med yoga og pilates fascia-træning

Yin Yoga

Yoga Flow

Restorative Yoga

Yoga Nidra

Meditation & afspænding

Dansende Yoga

EVT.

Fælles oplevelser i Athen

Shopping I Athen

Besøg ved Akropolis og Plaka

Mulighed for fælles middag i Athen

 

Mulighed for tilkøb

Snacks og forfriskninger

Aktiviteter og udflugter på Evia

Japansk Lifting

Fascia Massage

Ekstra overnatning i Athen

PRAKTISK INFORMATION

FLY & TRANSPORT TIL OG FRA EVIA

Anne Gitte & Charlott rejser med SAS søndag den 16. maj 2027. Afgang København kl. 08.30 og ankomst Athen kl. 12.50.

Flybillet dags dato ca. 1.950 kr. tur/retur inkl. 1 indchecket kuffert. Prisen på flybilletter kan naturligvis ændre sig.

Fly er IKKE inkluderet. Du booker selv din flybillet. Hvis du vælger at tage et par dage i Athen inden retreatet, mødes vi i Athens lufthavn søndag den 16. maj kl. 13.15.

Der kører minibus fra Athens lufthavn til Evia Silence kl. 13.30. Prisen er €65 pr. person pr. vej og betales kontant.

Ved senere afgang koster taxa €200–300 pr. person pr. vej.

Lørdag den 22. maj er der check-out kl. 11.00, hvorefter minibussen kører retur mod Athen.

Ankomst til Athens lufthavn ca. kl. 13.30. Herfra er det valgfrit, om du vil fortsætte ind til Athen sammen med Anne Gitte & Charlott eller blive i lufthavnen og fortsætte din rejse derfra.

Hvis du vælger at blive i Athen, er overnatningen for egen regning.

Charlott har selv boet i Athen og vil meget gerne vise jer rundt i området omkring Plaka og Akropolis.

Vi nyder byen sammen og slutter dagen med græsk middag på en hyggelig taverna, som Anne Gitte & Charlott inviterer på. 🇬🇷

Anne Gitte & Charlott flyver hjem med SAS søndag den 23. maj kl. 19.30. Ankomst i København kl. 21.50.

 

DATO
16.– 22./23. maj 2027

 

PRISER

UNDERVISNING & RETRATPROGRAM
4.000 kr. + moms pr. person

HOTEL PÅ EVIA
Hotelopholdet bookes og betales direkte til hotellet af den enkelte deltager.

Delt dobbeltværelse: €115 pr. person pr. nat + 13 % græsk VAT
Enkeltværelse: €155 pr. person pr. nat + 13 % græsk VAT

Hotellet udsteder individuel faktura til hver deltager.

Som en vejledende omregning til danske kroner er 1 € ca. 7,48 kr. (kursniveau 30. august 2026).

Dobbeltværelse: Efter 13 % græsk VAT svarer det til ca. €129.95 / 971 kr. pr. person pr. nat i delt dobbeltværelse – ca. 5,826 kr. for 6 nætter

Enkeltværelse: €175.15 / ca. 1,309 kr. pr. nat – ca. 7,854 kr. for 6 nætter.

Derudover opkræves der €3,50 / 26 kr. pr. værelse pr. nat i turistskat, som betales direkte til hotellet ved check-out.

BETALING AF HOTEL
Hotellet kræver:
50 % betaling 3 måneder før ankomst
50 % betaling 1 måned før ankomst
 
Hotellet sender information om den individuelle betaling direkte til hver deltager.

REJSEFORSIKRING
Rejseforsikring er ikke inkluderet og skal tegnes individuelt.

EN UGE, DU KAN MÆRKE

Nogle gange har vi ikke brug for mere.

Vi har brug for mindre.

Mindre støj. Mindre tempo. Mindre “skal”.

Og mere nærvær.

Mere bevægelse.

Mere latter.

Mere natur.

Mere tid til bare at være.

Evia Silence er vores invitation til dig om at sætte hverdagen på pause og give dig selv en uge med krop, ro, bevægelse og forkælelse.

En uge, hvor du både kan styrke, strække, danse, hvile, grine og trække vejret dybt.

Kom med os til Evia Silence.

Krop i bevægelse.
Sind i ro.
Tid til dig. 🤍

Anne Gitte & Charlott

 

Evia Silence Retreat Center 

Se tidligere retreats i udlandet

 

Se tidligere events